Nyhedsbrev 2 (3. maj 2004)
 

 

Kære alle sammen

Nu er det vist tid til en lille "fælles-mail" har fra Tanzania.
Det er lidt svært at finde ud af hvordan vi skal kommunikere med jer derhjemme. Vi vil jo gerne fortælle hvad vi går og laver (og går ud fra at I også gerne vil høre det...), så det nemmeste er nok at skrive en fælles mail til jer alle en gang imellem. Hvis nogen ikke gider høre om vores liv så må i sige fra !
Vi har stadig vores hjemmeside (www.lundsby.org), hvor vi vil skrive nogle lidt mere specifikke og uddybende historier og lægge lidt flere billeder , så kan I jo selv sortere I hvad I gider se/høre.

Nå, men til det faktiske....

Vi har nu taget hul på 2. uge af vores 2 år lange ophold i Afrika. På en måde virker det som om det er rigtig længe siden vi forlod danmark og på den anden side føles det som var det i går.

I skrivende stund sidder vi i vores dobbeltseng, som vi stort set gør hver aften, mens Emil sover i værelset ved siden af. Aftenerne bruger vi, når Emil sover, på at skrive mails, lave hjemmeside eller læse. Mange af de andre deltagere er sociale i baren, men det sker ikke så tit for os, vi har jo Emil at passe på. Poul har været i baren et par gange, men jeg er ikke så meget for at gå alene, for turen mellem baren og vores hus (ca. 300 m) er lidt spookey (synes jeg !), det er en sti med højt græs i siden og der går rygter om en stor cobra slange....så jeg er ikke helt tryk ved at færdes alene i mørket. Der går masser af vagter rundt her hele dagen og natten, så det er kun de farlige dyr (som der nok kun er et fåtal af) man skal frygte (eller skal man ?!).

Vores kursus er indtil videre ganske udemærket. Vi har timer hver dag fra kl. 8 til 16, og har ½ times the-kaffe-cacao-pause kl.10 og 1½ times frokost kl.12.30. Emil er i vuggestue hele dagen, vi kunne godt hente ham i frokost pausen, men vi nænner ikke den gribende afsked 2 gange om dagen. Vuggestuen er fin, de har meget (dansk) legetøj og laver sjove ting (se billedet af den flotte T-shirt Emil har lavet !), men Emil brokker sig stadig over at blive afleveret.

Når vi henter Emil i vuggestuen går vi gerne ind i vores hus lidt at "snakker" om dagens oplevelser. Dernæst kan vi nå at lege lidt udenfor inden det bliver "mygge-tid" og moderen bliver paranoid ! Der er 2 andre "kursist" børn her (Isak og Erik), så dem leger Emil også med når han har fri fra vuggestuen. Det er meget godt, at der faktisk altid er nogen at lege med, det nyder han meget. Kan man ikke lige finde nogen af børnene kan han også nemt lokke en voksen til at spille lidt bold eller noget andet. Alle her er søde og snakker meget med Emil.

Danskere taler altid så meget om vejret, det gør vi også her. De fleste brokker sig lidt over kulden ! Ja, det er faktisk ret koldt om morgenen og formiddagen. Som oftest regner det om natten og nogen gange også om morgenen/formiddagen og så er det faktisk ret køligt og meget fugtigt. I løbet af dagen klarer det op og solen bryder gerne frem sidst på eftermiddagen, så bliver det dejlig lunt og fugten fortager sig. Temperaturen svinger vel fra ca. 13 grader om morgenen til ca. 20 om eftermiddagen, så mon ikke det er ca. lige som i Danmark ?

TCDC (kursus stedet) er i det hele taget et meget smukt, venligt, fredeligt og trykt sted. Et godt sted at starte "indslusningen" til denne meget anderledes verden. Vi er glade for at være her, spiser godt, får vasket tøj og gjort rent, en tilværelse man nemt kunne vænne sig til. Her er mange faciliteter aerobics undervisning, squash og vollyball bane, bibliotek, computerrum og ikke mindst en bar med et meget brugt pool bord.

Jeg vil slutte her og finde et par billeder frem...

Husk at vi bliver meget glade når vi hører nyt fra Danmark....

Mange glade og varme hilsener fra

Emil, Poul og Katrine

 

Emil og Erik

 

Emil på den spookey sti

 

Emils "fodtryks-T-shirt"

 

Vores hus

 

Vores baghave

 

Motion....