Lørd. d. 8/5 og Sønd. d. 9/5

Efter to uger på kursus på TCDC i Arusha, var det tid til at holde lidt ferie, og se på nogen at de berømte dyr der findes i Afrika.

I behagelig afstand fra Arusha ligger et af verdens naturlige vidundere, Ngorongoro krateret. Krateret er et område dannet af en gammel udslukt vulkan, der li'som er styrtet sammen, og har dannet et fladt område, omringet af bjerge.

Nede i krateret er der rigtig meget dejlig dejlig græs, så der er masser af gnuer, antiloper og zebraer, og derfor også en hel del løver, hyæner og sjakaler.

 

Vores weekend-tur skulle være nogenlunde behagelig for alle, også for Emil, så vi havde takket nej til at følges med resten af gruppen på TCDC på deres tur til Ngorongoro krateret, da de skulle bo i telt, og være 16 personer i 2 Landcruisere.

Derfor havde vi selv lejet en tilsvarende bil med chauffør af TCDC, så vi selv var herrer over turen, og hvor meget vi skulle køre før der skulle luftes barn.

 

Emil var meget glad for at komme lidt ud at køre, og så i sådan en stor "BIIIIIL"....

Men selv om der er plads nok når man kun er 4 personer i én Landcruiser, så skal man være spændt fast når der køres på de "rigtige" veje.

Turen til Ngorongoro krateret tog næsten 4 timer, så der blev også tid til en formiddagslur.

Undervejs til Ngorongoro var der også tid til at nyde den medbragte mad.

Selv om man siger at Afrika er meget tyndt befolket, og vi havde parkeret ude midt i ingenting, kom der alligevel et par mænd forbi. De skulle lige se hvad vi var for nogen, og ville også spørge om vi havde nogle penge i overskud. Det havde vi nu ikke lige, men chaufføren (manden i de grønne bukser) gav dem et hårdkogt æg, som de så stillede sig tilfreds med.

Vejen til krateret var meget smuk, og vi stoppede lige et par gange for at kikke på udsigten, eller for at skifte ble.

Her er det et 'view' over Lake Manyara, som også er en nationalpark, der dog mest består af vand.


Ja det er jo så den udsigt man må 'nøjes' med fra sin barneseng når mor og far ikke vil bo i telt .

Da vi ikke ville bo i telt, men gerne ville se Ngorongoro krateret, var der desværre ikke andre løsninger end luksusudgaven.

Vi boede derfor på Ngorongoro Wildlife Lodge, som ligger på kanten af krateret. Alle rummene på hotellet har udsigt over krateret, og det er rimelig lækkert at komme ind i et værelse med udsigt over et af verdens naturlige vidundere.

 


En byge stryger over Ngorongoro krateret


Jeg hjælper Isak, som Emil kender fra vuggestuen på TCDC, med at få øje på næsehornene.

Ngorongoro Wildlife Lodge har en fantastisk udsigt fra teressen, og med denne lidt brugte kikkert, fik vi blandt andet øje på 6 hvide næsehorn der gik og gemte sig nede i krateret. De var desværre for langt væk til at man kunne tage ordenlige billeder af dem.

 


Om aftenen var der Karen Blixen stemning med gin & tonic i hotellets lounge.

Poul, d. 10. maj 2004