Besøg i Masai landsby, d. 6. maj 2004

Dagens kursus-tema var "Gender in development", så besøget i Masai landsbyen omhandlede de tiltag landsbyen havde gjort, for at prøve at åbne lidt op for at kvinder kan beskæftige sig med andet end madlavning og børnepasning og for at lette kvindernes arbejdsbyrder. Der var bl.a. startet et projekt, med installation af regnvandsopsamling, for at kvinderne ikke skulle gå så langt efter vand. Endvidere var der startet et projekt med en mølle, så kvinderne ikke skulle gå så langt for at få malet deres korn og der var startet et projekt med introduktion af nye fåreracer, som giver mere mælk. Alle disse projekter er kvinde-drevet og via dem håber man at få en større forståelse blandt Masaierne for kvindernes potentiale, og dermed på langt sigt at give kvinderne flere rettigheder i Masaisamfundet (såsom f.eks. retten til at arve, retten til at eje, etc.)


Mødet med landsbyen startede med at vi blev budt ind i deres kirke og bænket i en stor cirkel. Derefter begyndte kvinderne at synge og en af kvinderne tog sin store halskæde af og satte den om halsen på en af kursusdeltagerne, som så skulle gå ind i cirklen og danse. Halskæden gik så på tur, så vi en efter en kunne få lov at stå der i midten af cirklen og føle os meget ilde tilmode. Masaierne danser (efter vores standard) meget mærkeligt, så det var meget underligt og pinligt og stå der inde og prøve at gøre dem kunsten efter, uden egentlig at vide hvad det hele gik ud på.
 
Som det ses på disse billeder, morede de sig hjerteligt over vores forsøg på at danse !

 

Efter dansen begyndte en lang seance, hvor vi fik lov at spørge om dette og hint vedrørende deres kvindeprojekter. Samtalen drejede dog hurtigt ind på især forholdet mellem mænd og kvinder. Masaierne er polygame, en mand kan have omkring 8-10 koner. Manden "køber" konen, når de gifter sig og dermed bestemmer han over hende. Hvis en kone bliver enke, har hun ingen arveret, alt går til mandens slægtninge.

Da vi havde spurgt Masaierne om en masse ting, fik de også lov at spørge os. De var meget interesseret i at vide de samme ting, som vi havde spurgt om, så de fik nøje forklaret, at man faktisk selv kan bestemme hvem man vil gifte sig med i Danmark og at pigens forældre ikke skal have penge for pigen (!), hvilket de var meget uforstående overfor. Endvidere fik vi forklaret dem, at i Danmark kan en kvinde godt tage "initiativet" til at blive gift, ligesom hun også godt kan tage "initiativet" til at blive skilt igen. De undrede sig også meget over hvorfor vi kun i gennemsnit får ca. 1-2 børn (masaierne får snildt 8 børn). kvinderne ville gerne vide, hvordan vi (danske kvinder) rent faktisk "gjorde" for ikke at få flere børn end det !!!! Jeg tror faktisk godt de kendte til prævention, på spørgsmålet lød det som om de troede der var et eller andet underligt med os, sådan rent fysisk. Men vi fik også forklaret dem, at man som kvinde selv kan vælge om man vil have flere børn eller ej.

I det hele taget syntes de nok at vi var lidt sære. Men vi synes jo også at de er meget anderledes. Det var en meget spændende diskution/samtale vi havde den eftermiddag, det var interkulturel udveksling på meget højt plan.


En masai viser os sin husholdnings vandtank.

 

Dette er "kvinde-projekt" møllen.

 

Vi fik sneget os til at tage et par "uden oms" billeder... Dette er et hønsehus !

 

Find den "forbedrede" gedebuk...

Katrine, d. 10. maj 2004