Gudstjeneste i en Lutheransk kirke søndag d. 2. maj 2004

Tre mænd forestod gudstjenesten, hvem der var hvem fandt vi aldrig rigtig ud af.
Vi blev modtaget med ærbødighed og glæde...og placeret på forereste række.

Der var et fantastisk godt kor og et knap så godt blæser orkester.

Emil faldt i søvn efter ca. ½ time
.

Prædiken handlede om kærlighed og var, så vidt vi kunne høre (alt foregik på Swahili), meget morsom. Der var i hvertfald flere gange stor latter fra salen. Prædikanten var også en meget karismatisk og behagelig mand. (Læg mærke til "mobiltelefon-forbudt" skiltet på væggen !).

Efter prædiken var der "bunke-barnedåb".

Til sidst var alle kirkegængerne en tur oppe ved alteret og donere penge.

 

Det var en rigtig god oplevelse at være i kirke. Stemningen var afslappet og hyggelig og vi følte os virkelig velkomne af alle. Da gudstjenesten var færdig blev vi alle bedt om at præsentere os for meningheden, så en efter en måtte op at stå...undertegnede var desværre (?) lige gået ud med Emil, der var vågnet og ikke gad være i kirke mere.

Katrine d. 6 maj 2004