Vi skulle til Mansa for at holde "Development
Worker (DW) møde" d.4. august. Men da Mansa ligger
780 km fra Lusaka og da vi havde fri fra d.31. juli, valgte
vi at tage tidligt afsted, nyde turen og lege lidt turister.
31. juli:
Emil er klar til den lange køretur og klar til
at udfodre Afrikas blændende sol...
31. juli+1. august: Turen
til Mansa tog vi over 2 dage. Vi overnattede på
denne hyggelig lodge "Wasa Lodge" i "Kasanka
National Park" og kunne nå at bruge lidt af
næste dag på lidt safari kørsel i lodgens
national park.
Der var masser af antilopearter, men desværre
ingen størrere og farligere dyr...
Her stoppede safarien så og Poul bandede endnu
en gang over den 2-hjuls trukne bil !
I stedet tog vi en lille spise pause på
bilens bagsmæk
2. august: Efter en overnatning
i Mansa tog vi videre ca. 300 km nord på til Kawambwa
for at besøge endnu nogle MS DW´ere
Omkring Kawambwa ligger en masse flotte
vandfald, så dem ville vi se nogle af, når
nu vi var der.
Der blev arrangeret
picnic ved vandfaldet med pølsehorn, boller og
tunsalat.
Som eneste barn blandt
12 voksne, nød Emil den megen opmærksomhed
(og Katrine nød i al ubemærkethed at lege
med Lego)!
3.august: der var lige
endnu et par vandfald der skulle ses, inden vi tog tilbage
til Mansa. Emil syntes det var lidt koldt, men var alligevel
ikke til at få der fra igen.
4. august: Langt om længe
den egentlig årsag til vores tur; DW mødet.
Emil prøvede at sidde stille under mødet...
Det blev lidt kedeligt i længden for
Emil at være med til møde, så heldigvis
lå der en skole lige ved siden af og der var masser
af børn at lege med.