|
Ferie med Bedste, Kristian
og Sofie
12.-26. oktober 2004
Vores første rigtige ferie i Zambia blev holdt sammen
med Bedste, Kristian og Sofie. De første par
dage brugte vi i Makeni/Lusaka, hvor vi viste gæsterne
vores hverdag. Vi besøgte Emils pre-school, havde
besøg af Martha og hos Martha, var på besøg
på en skole, var på krokodillefarm, legede,
snakkede og kørte ellers bare rundt og så
på byen. Som i måske kan se på billederne
var vejret faktisk ret dårligt de første
dage, det begyndte pludseligt at regne og her blev ret
koldt, usædvanligt og heldigvis varede det kun
4-5 dage, så kom solen og varmen igen. |
| |
|
| |
|
|
På besøg
i Emils pre-school. Det var dejligt for Bedste at se
hvor Emil bliver passet. |
| |
|
|
Martha kom og besøgte
os, og så var det tid til opstillede fotoseancer... |
|
|
| Vi kørte Martha hjem og blev (selvfølgelig)
inviteret indenfor i hendes noget anderledes hjem. Det
var interessant at se hvor og hvordan hun bor, småt
og primitivt, selfølgelig med TV men uden rindende
vand. Martha bor med sin mand og svigermor og for tiden
også hendes 19 årige søn, som venter
på svar på om han bliver optaget på
universitetet, hendes datter på 14 år er på
kostskole ca. 300 km væk. |
|
| Her ses svigermor, Martha og Marthas søn.
Martha er p.t. eneste forsørger i husstanden, da
hendes mand er uden arbejde. |
| |
|
 |
|
| På besøg i en 1. klasse på vores
lokale skole. |
Bedste blev bedt om at hjælpe
lærerinden med at rette. |
| |
|
|
| Klassefoto. Der var ca. 23 elever i klassen
og en god ro og orden. Indholdet af undervisningen var
ikke så meget anderledes end hvad Sofie er vant
til, men forholdene noget anderldes. |
| |
|
|
Besøg på
en krokodillefarm. Her indtager vi frokosten, en lækker
krokodille burger. Dagen blev sluttet af med at vi tilberedte
en gryderet med krokodillehale, til Bedstes store skræk
og afsky, hun måtte dog indrømme at det
faktisk smagte godt. |
| |
|
|
En mørk og regnfuld aften skulle Poul lige
en tur uden for, men han kom meget hurtigt ind igen
lettere bleg i hovedet. Der lå en slange lige
ved hans sko !
Vi går ud fra at der var tale om en harmløs
"brown house snake", men som Afrikanerne siger;
"a snake is a snake", så Poul gik ud
igen og greb resolut en spade, der satte en stopper
for faren.
Personligt glæder jeg mig ikke til regntiden
for alvor sætter ind, for jeg er sikker på
at vi så bliver invaderet med kryb, som søger
ly for regnen. Jeg trøster mig dog med at Embassy
dagligt øver sine færdigheder på
små harmløse edderkopper og gekkoer, så
den er klar når det for alvor begynder at krible
og krable ! |
| |
|
|
| Vi fik heldigvis også masser af tid
til bare at lege. Emil fik en "flexi trax" i
fødselsdagsgave, den var et stort hit (blandt store
og små) |
| |
|
|
Vi fik også besøg
af et par nabo børn, nu var der jo kommet interessant
besøg. |
| |
|
 |
 |
Bedste elsker opstillede
billeder...og vi stiller gerne op ! |
| |
|
| |
|