| |
Besøg på
Chipembi Rural Health Centre
26. juli 2005
_______________________________________________________________________________________________
|
| Chipembi Rural Health Centre er det sted
hvor jeg efter al sandsynlighed skal starte ernærings
og køkkenhave projektet op. Derfor var jeg denne
tirsdag i juli på besøg på stedet sammen
med nogle fra Folkekirkens Nødhjælp. |
|
|
Sådan ser centeret
ud, det er ikke særlig stort, men de har 6 sengepladser
på "fødegangen" og ca. 20-25
almindelige sengepladser. I regntiden fortalte de dog
at der ofte lå folk over det hele, da der her
er meget malaria og diaree. På billedet ses stedets
eneste læge, som i følge ham selv er på
arbejde 24 timer i døgnet hele ugen, da han er
alene om læge jobbet. Centeret var forholdsvis
rent og pænt, men meget spartansk, især
fødestuen var ikke ligefrem en jeg kunne forestille
mig at føde på, men hvis alternativet er
en lerklinet hytte uden vand og strøm er centeret
jo klart at foretrække. |
_______________________________________________________________________________________________
|
 |
Vi fik også set centerets
køkkenhave, som er startet af eget initiativ
af 8 HIV patienter der er i ARV behandling. Centeret
stiller land og adgang til vand til rådighed,
så patienterne kan dyrke lidt at spise og tjene
lidt penge ved at sælge overskudet.
Formentlig er det her vi allerførst skal starte
ernærings og køkkenhave projektet. Der
mangler helt klart noget ernæringsundervisning
og introduktion af nye grøntsager, krydderurter
og frugt. Det eneste der var i køkkenhaven var
kål, rape, tomater og kinesisk kål, hvilket
er de eneste grøntsager stort set alle hernede
spiser til deres majsgrød (som i øvrigt
heller ikke har særlig høj ernæringsværdi).
Målgruppen for projektet kunne jeg forestille
mig vil blive HIV patienter, da de har ekstra behov
for ernæringsrigtig kost og også har helt
specielle ernæringsmæssige behov. |
______________________________________________________________________________________________
|
Efter at have set centeret tog vi ud for
at besøge nogle af patienterne.
Her ses en HIV postitiv kvinde sammen med en sygeplejerske
fra centeret. |
 |
Kvinden her blev testet
HIV positiv i 2002 og har nu været på ARV
behandling i 8 måneder. Sygeplejersken fortalte
at inden kvinden kom i behandling var hun meget svag
og fejlede diverse ting, så som malaria og tuberkulose.
Kvinde så meget stærk ud
nu og havde det godt med sin behandling, ikke nogen
store bivirkninger. Det var meget positivt at opleve
en HIV smittet i behandling have det så godt,
de færreste hernede har mulighed for at komme
i behandling når de har HIV. |
Kvindens mand døde
i 2001 af AIDS, han efterlod hende og deres 3 børn.
De to ældste børn på 10 og 11 år
er HIV negative, men det sidste barn var HIV positivt
og døde 2 år gammel. På billedet
ses kvinden foran sit lille butik, som hun har bygget
for penge tjent på køkkenhaven på
centeret. Hun sælger brugt tøj, sukker
i små poser, tændstikker og sæbe,
ikke meget men nok til at hun har en lille indtægt.
Hendes behandling får hun gratis på et hospital
i Lusaka, men hun skal selv betale transporten, som
er ca. 65 kr return en gang i måneden. Det kan
hun sjælendt selv betale, så centeret hjælper
hende med det. |
______________________________________________________________________________________________
|
|
|
Vi besøgte også
en bedstemor, som er forsørger til 21 børnebørn
og 2 oldebørn. Kvinden havde 8 børn, hvoraf
kun 1 stadig er i live, alle de andre er døde
af AIDS og har altså efterladt de mange børn
i bedstemoderens varetægt. Det er et under at
hun kan klare at tage sig af børnene, hun er
75 år gammel. Hun bliver støttet en del
af centeret gennem et projekt støttet af Folkekirkens
Nødhjælp. Projektet har givet nogle af
børnene skolepenge, har givet tøj og tæpper,
et par geder og fri adgang til behandling på centeret. |
| |
|
 |
Her ses kvinden sammen med nogle
af børnebørnene som alle er mellem 8 og
15 år gamle. Hendes 2 oldebørn er tvillinger
på 2 år. Da vi var der, var de fleste børn
ude for at samle vilde frugter, tvillingerne havde de
med på ryggen.
Børnene lever og er alle HIV negative, men fremtiden
er usikker og dyster. Formentlig er de helt afhængige
af at være med i projekter, som dem Folkekirkens
Nødhjælp finansierer.
|
Første step i projektudviklingen er taget,
næste trin bliver en studietur til Malawi d.7. august
for at se et lignende projekt som Folkekirkens Nødhjælp
i Malawi har finansieret. Så formentlig kommer der inden
længe billeder og historier fra Malawi.
Katrine, 29. juli 2005
|
|