Beretning om en almindelig Zambiers hverdag
Her er en lille historie om min gode kollega Alimakio Zulu. Jeg vil gerne give et indblik i hvordan hverdagen kan se ud for en ganske almindelig Zambier. Måske er Alimakio dog ikke helt almindelig, han har nemlig uddannelse og har haft forskellige gode jobs hos diverse NGO´er. Umiddelbart ville man tro at hans liv var forholdsvis ukompliceret og det er det da også i forhold til mange andre Zambiers, men alligevel er hans økonomi meget ustabil og fremtiden konstant usikker, hvilket nok meget kendetegner Zambiernes liv.
   

Alimakio bor i Matero, en af Lusaka´s townships, hvor der bor ca alt for mange mennesker. Martha (Emil's nanny) bor i samme township, det er et råt sted i vores øjne og der er steder der, hvor selv de lokale ikke tør komme efter mørkets frembrud. Der er elektricitet men ikke indlagt vand i husene, folk må hente vand ved de fælles vandposter. Ud fra vores vestlige terminologi, ville vi nok sige, at det er lidt slum og skummelt i Matero.

Alimakio bor med et væld af folk. I hans hustand bor hans kone, hendes søster, søsterens barn, en anden af konens søsters barn, en søn til en kusine, hans egen søsters barn, konens barn fra tidligere forhold samt hans og hans kones egne 2 børn. Det er det de i Afrika kalder ”extended family”. Det er svært at sige nej til at tage sig af familie, også selvom man er i familie langt ude. Derfor har Alimakio 6 børn udover sine egne 2 børn at tage sig af. De bor hos ham og han betaler deres uddannelse. Alimaiko er en uddannet mand med et job, derfor kommer folk fra nær og fjern hele tiden og spørger efter hjælp til det ene og det andet.

Martha´s hus i Matero, jeg ved ikke hvordan Alimakio´s hus ser ud, men det er nok meget magen til.

Det kan være hårdt at tjene penge hernede og svært at spare op, fordi så snart folk ved at man tjener penge, vil allle have del i disse penge. Og man kan ikke sige nej, som Alimakio siger. ”jeg blev også støttet af mine onkler, da jeg var barn og hvis ikke jeg hjælper mine nevøer og niecer med uddannelse nu, så kan de blive en byrde for mine egne børn i fremtiden”.

På nogle områder er konceptet med udvidet familie godt, da der ikke er noget socialt netværk som i Danmark, ikke nogen understøttelse eller bistandshjælp, alle må hjælpe hinanden og det er jo logik at hvis du tjener penge og din familie ikke gør, må du hjælpe dem. Det kunne jo også være du en dag havde brug for hjælp, og så betaler det sig jo (forhåbentligt) tilbage.
Men det betyder også at det netop kan være svært at komme ud af fattigdommen. Alimakio tjener 3500 kr om måneden hos MS, det er et dårligt betalt job, i forhold til hvad han havde før, der fik han ca. 6700 kr om måneden. Med den løn han tjener nu, har han efter at have betalt diverse skatter 2240 kr tilbage. Sidste måned sagde han at dagen efter han fik sin løn havde han kun 560 kr tilbage til resten af måneden. Han havde brugt pengene på husleje (490 kr), bil forsikring (420 kr), nyt batteri til bilen (336 kr), datters eksamens fee (200 kr), afbetaling på DVD afspiller (!) etc. Og så ville konen endda have penge til 5 kg sukker og ris.

Alimakios job er ikke hans eneste indtægt, alle hernede synes at have diverse små forretninger kørende, lidt penge tjent hist og her hjælper altsammen . En ofte hørt sætning er: ”I´m doing some small businesses, you know just to get by”. Alimakio har en bil, som han låner ud til en mand der kører taxi kørsel. Aftalen med manden er, at Alimakio skal have 100 kr hver dag, 6 dage om ugen og hvad manden der udover tjener, kan han selv beholde. Det er dog på det seneste ikke gået så godt med denne forretning, da hans chaffører har snydt ham og ikke givet ham 100 kr. om dagen. De sidste 2 måneder har Alimaiko haft 4 forskellige chaffører, ham han har nu synes mere ærlig og formår at give Alimakio 100 kr. hver dag. Men det er en usikker forretning, bilen går i stykker, chafførerne snyder ham, men han formår alligevel at få en indtægt ud af det. Jeg ved dog ikke hvor meget den reelle fortjeneste er, hvis man trækker udgifter til bilforsikring og diverse reparationer fra.

   
Alimakios kone har ikke nogen uddannelse, men passer hus og børn (som en god kone nu gør). Men derudover har hun også lidt små businesses kørende, ”just to get a bit of income”. Hun laver frittas (små friture stegte boller), som hun sælger uden for deres hus sammen med små poser med ris og sukker. Disse frittas sælger hun for 25 øre stykket, men hun kan sælge mellem 200 og 300 om dagen, hvilket giver hende en indægt på mellem 1120 og 1680 kr om måneden. Ret godt taget i betragtning af Alimakio´s nettoløn er 2240 kr. Derudover har konen også en lille business med en ”public payphone”, et meget brugt koncept hernede, hvilket er en privat eget mobil telefon som man simpelthen tager penge for at andre mennesker låner. Konen har en ung pige ansat til at styre telefonforretningen, men i øjeblikket er den business på tilbagetog, fordi så mange efterhånden selv har mobil telefon og derfor ikke har brug for betalings telefoner.
   
Forleden kom Alimakios svigermor på besøg. Hun kommer fra en landsby øst på, hvor de nu kan mærke at regntiden har været alt for tør. Hun fortalte at de nu kun får 1 måltid om dagen, for at klare sig. Hun ville selvfølgelig have penge med tilbage til landsbyen og Alimakio kan jo ikke fornægte sin svigermor, så der røg endnu lidt af hans løn.
   
Katrine, 9 april 2005  

 

Ovenstående skrev jeg for længe siden, jeg fik bare aldrig uploaded siden. Siden jeg skrev ovenstående er Alimakio og jeg ikke kolleger længere, men vi arbejder begge stadig for MS, så vi ser alligevel hinanden af og til. Forleden ringende Alimakio til mig og spurgte om jeg kunne låne ham ca. 700 kr. "We have some problems at my house", som han sagde. Det er meget almindeligt at låne penge til hinanden, men jeg sagde alligevel nej, det ligger ikke i min kultur at låne så mange penge ud og jeg ville ikke føle mig tryg ved det. Det gode hernede er, at et sådan afslag ikke bliver taget ilde op, så Alimakio sagde bare; "Ok, I will try somewhere else". Senere da jeg mødte ham fortalte han hvad han skulle bruge pengene til. Hans kones søster, som var enke, var død og efterlod sig 3 børn på 5, 8 og 15 år. De boede i et lejet hus og var ved at blive smidt ud. Jeg ved ikke helt hvad pengene skulle gå til, men han havde i hvertfald fået lånt penge andet steds. Alimakio fortalte at manden var død for 2 år siden og nu konen, han angav ikke nogen dødsårsag og så er det næsten sikkert at med det forløb er de døde af AIDS. Det er meget typisk at først dør manden og så dør konene...og ja, som oftest efterlader de så en masse børn.

De 3 børn er nu et stort problem for familien, hvem skal tage sig af dem, betale for deres uddannelser osv. Foreløbig bor de hos Alimakio (som om han ikke har nok at tage sig af), men Alimakio vil gerne have de 2 yngste tilbage til landsbyen og bo sammen med deres mormor. Den ældste vil han beholde, for han mener ikke det er godt at sende hende tilbage i hendes alder, han er simpelthen bange for at hun bliver gravid, det er jo meget nærliggende enten at søge tryghed eller penge (!) hos en mand, når man er forældreløs og uden penge. Enden bliver jo nok at Alimakio nu har 3 flere børn at tage sig af, men hvad skal han gøre, han kan jo ikke sende dem på gaden, de er trods alt hans familie. Og som han selv siger, "all we can do now is to give them love". Og det kan han jo have ret i, de stakkels børn fortjener i hvertfald ikke at føle sig til byrde og besvær, de har mistet deres forældre og fremtiden tegner sig meget usikker.

Desværre er dette ikke en enestående historie fra Zambia, faktisk er det hverdag for mange. Der dør utrolig mange af AIDS hernede og det efterlader utrolig mange børn forældreløse. Tallene for hvor slemt det er, er svære at holde styr på, men det er anslået at der er ca. 800.000 forældreløse børn og ca. 900.000 - 1.2 millioner HIV-smittede vokse i Zambia. I Lusaka er ca. hver 4. HIV-smittet !

 

Katrine, 1. juni 2005