 |
            |
|
| |
Beretning om en
almindelig Zambiers hverdag |
 |
| Her er en lille historie om min gode kollega
Alimakio Zulu. Jeg vil gerne give et indblik i hvordan
hverdagen kan se ud for en ganske almindelig Zambier.
Måske er Alimakio dog ikke helt almindelig, han
har nemlig uddannelse og har haft forskellige gode jobs
hos diverse NGO´er. Umiddelbart ville man tro at
hans liv var forholdsvis ukompliceret og det er det da
også i forhold til mange andre Zambiers, men alligevel
er hans økonomi meget ustabil og fremtiden konstant
usikker, hvilket nok meget kendetegner Zambiernes liv.
|
| |
|
Alimakio bor i Matero, en af Lusaka´s townships,
hvor der bor ca alt for mange mennesker. Martha (Emil's
nanny) bor i samme township, det er et råt sted
i vores øjne og der er steder der, hvor selv
de lokale ikke tør komme efter mørkets
frembrud. Der er elektricitet men ikke indlagt vand
i husene, folk må hente vand ved de fælles
vandposter. Ud fra vores vestlige terminologi, ville
vi nok sige, at det er lidt slum og skummelt i Matero.
Alimakio bor med et væld af folk. I hans hustand
bor hans kone, hendes søster, søsterens
barn, en anden af konens søsters barn, en søn
til en kusine, hans egen søsters barn, konens
barn fra tidligere forhold samt hans og hans kones egne
2 børn. Det er det de i Afrika kalder ”extended
family”. Det er svært at sige nej til at
tage sig af familie, også selvom man er i familie
langt ude. Derfor har Alimakio 6 børn udover
sine egne 2 børn at tage sig af. De bor hos ham
og han betaler deres uddannelse. Alimaiko er en uddannet
mand med et job, derfor kommer folk fra nær og
fjern hele tiden og spørger efter hjælp
til det ene og det andet.
|

Martha´s hus i Matero, jeg ved ikke hvordan
Alimakio´s hus ser ud, men det er nok meget magen
til. |
Det kan være hårdt at tjene
penge hernede og svært at spare op, fordi så
snart folk ved at man tjener penge, vil allle have del
i disse penge. Og man kan ikke sige nej, som Alimakio
siger. ”jeg blev også støttet af
mine onkler, da jeg var barn og hvis ikke jeg hjælper
mine nevøer og niecer med uddannelse nu, så
kan de blive en byrde for mine egne børn i fremtiden”.
På nogle områder er konceptet med udvidet
familie godt, da der ikke er noget socialt netværk
som i Danmark, ikke nogen understøttelse eller
bistandshjælp, alle må hjælpe hinanden
og det er jo logik at hvis du tjener penge og din familie
ikke gør, må du hjælpe dem. Det kunne
jo også være du en dag havde brug for hjælp,
og så betaler det sig jo (forhåbentligt)
tilbage.
Men det betyder også at det netop kan være
svært at komme ud af fattigdommen. Alimakio tjener
3500 kr om måneden hos MS, det er et dårligt
betalt job, i forhold til hvad han havde før,
der fik han ca. 6700 kr om måneden. Med den løn
han tjener nu, har han efter at have betalt diverse
skatter 2240 kr tilbage. Sidste måned sagde han
at dagen efter han fik sin løn havde han kun
560 kr tilbage til resten af måneden. Han havde
brugt pengene på husleje (490 kr), bil forsikring
(420 kr), nyt batteri til bilen (336 kr), datters eksamens
fee (200 kr), afbetaling på DVD afspiller (!)
etc. Og så ville konen endda have penge til 5
kg sukker og ris.
Alimakios job er ikke hans eneste indtægt, alle
hernede synes at have diverse små forretninger
kørende, lidt penge tjent hist og her hjælper
altsammen . En ofte hørt sætning er: ”I´m
doing some small businesses, you know just to get by”.
Alimakio har en bil, som han låner ud til en mand
der kører taxi kørsel. Aftalen med manden
er, at Alimakio skal have 100 kr hver dag, 6 dage om
ugen og hvad manden der udover tjener, kan han selv
beholde. Det er dog på det seneste ikke gået
så godt med denne forretning, da hans chaffører
har snydt ham og ikke givet ham 100 kr. om dagen. De
sidste 2 måneder har Alimaiko haft 4 forskellige
chaffører, ham han har nu synes mere ærlig
og formår at give Alimakio 100 kr. hver dag. Men
det er en usikker forretning, bilen går i stykker,
chafførerne snyder ham, men han formår
alligevel at få en indtægt ud af det. Jeg
ved dog ikke hvor meget den reelle fortjeneste er, hvis
man trækker udgifter til bilforsikring og diverse
reparationer fra.
|
| |
|
| Alimakios kone har ikke nogen uddannelse, men passer
hus og børn (som en god kone nu gør). Men
derudover har hun også lidt små businesses
kørende, ”just to get a bit of income”.
Hun laver frittas (små friture stegte boller), som
hun sælger uden for deres hus sammen med små
poser med ris og sukker. Disse frittas sælger hun
for 25 øre stykket, men hun kan sælge mellem
200 og 300 om dagen, hvilket giver hende en indægt
på mellem 1120 og 1680 kr om måneden. Ret
godt taget i betragtning af Alimakio´s nettoløn
er 2240 kr. Derudover har konen også en lille business
med en ”public payphone”, et meget brugt koncept
hernede, hvilket er en privat eget mobil telefon som man
simpelthen tager penge for at andre mennesker låner.
Konen har en ung pige ansat til at styre telefonforretningen,
men i øjeblikket er den business på tilbagetog,
fordi så mange efterhånden selv har mobil
telefon og derfor ikke har brug for betalings telefoner. |
|
| |
|
| Forleden kom Alimakios svigermor på
besøg. Hun kommer fra en landsby øst på,
hvor de nu kan mærke at regntiden har været
alt for tør. Hun fortalte at de nu kun får
1 måltid om dagen, for at klare sig. Hun ville selvfølgelig
have penge med tilbage til landsbyen og Alimakio kan jo
ikke fornægte sin svigermor, så der røg
endnu lidt af hans løn. |
| |
|
| Katrine, 9 april 2005 |
|
Ovenstående skrev jeg for længe siden,
jeg fik bare aldrig uploaded siden. Siden jeg skrev
ovenstående er Alimakio og jeg ikke kolleger længere,
men vi arbejder begge stadig for MS, så vi ser
alligevel hinanden af og til. Forleden ringende Alimakio
til mig og spurgte om jeg kunne låne ham ca. 700
kr. "We have some problems at my house", som
han sagde. Det er meget almindeligt at låne penge
til hinanden, men jeg sagde alligevel nej, det ligger
ikke i min kultur at låne så mange penge
ud og jeg ville ikke føle mig tryg ved det. Det
gode hernede er, at et sådan afslag ikke bliver
taget ilde op, så Alimakio sagde bare; "Ok,
I will try somewhere else". Senere da jeg mødte
ham fortalte han hvad han skulle bruge pengene til.
Hans kones søster, som var enke, var død
og efterlod sig 3 børn på 5, 8 og 15 år.
De boede i et lejet hus og var ved at blive smidt ud.
Jeg ved ikke helt hvad pengene skulle gå til,
men han havde i hvertfald fået lånt penge
andet steds. Alimakio fortalte at manden var død
for 2 år siden og nu konen, han angav ikke nogen
dødsårsag og så er det næsten
sikkert at med det forløb er de døde af
AIDS. Det er meget typisk at først dør
manden og så dør konene...og ja, som oftest
efterlader de så en masse børn.
De 3 børn er nu et stort problem for familien,
hvem skal tage sig af dem, betale for deres uddannelser
osv. Foreløbig bor de hos Alimakio (som om han
ikke har nok at tage sig af), men Alimakio vil gerne
have de 2 yngste tilbage til landsbyen og bo sammen
med deres mormor. Den ældste vil han beholde,
for han mener ikke det er godt at sende hende tilbage
i hendes alder, han er simpelthen bange for at hun bliver
gravid, det er jo meget nærliggende enten at søge
tryghed eller penge (!) hos en mand, når man er
forældreløs og uden penge. Enden bliver
jo nok at Alimakio nu har 3 flere børn at tage
sig af, men hvad skal han gøre, han kan jo ikke
sende dem på gaden, de er trods alt hans familie.
Og som han selv siger, "all we can do now is to
give them love". Og det kan han jo have ret i,
de stakkels børn fortjener i hvertfald ikke at
føle sig til byrde og besvær, de har mistet
deres forældre og fremtiden tegner sig meget usikker.
Desværre er dette ikke en enestående historie
fra Zambia, faktisk er det hverdag for mange. Der dør
utrolig mange af AIDS hernede og det efterlader utrolig
mange børn forældreløse. Tallene
for hvor slemt det er, er svære at holde styr
på, men det er anslået at der er ca. 800.000
forældreløse børn og ca. 900.000
- 1.2 millioner HIV-smittede vokse i Zambia. I Lusaka
er ca. hver 4. HIV-smittet ! |
Katrine, 1. juni 2005 |
|
|
|
|
|